Et år efter oversvømmelserne i juni 2016, er den franske befolkning stadig ikke beskyttet mod risikoen for oversvømmelse.

Oversvømmelserne mellem den 30. maj og den 6. juni, 2016 kan være et varsel om en endnu større oversvømmelse, som vi slet ikke er klar til.

pascal klein megasecureuropePascal Klein
Grundlægger af MegaSecur Europe, tidligere leder i Paris Brandvæsen

PHILIPPE WOJAZER / REUTERS
Udsigt over Seinen den 3. juni, 2016.

Selvom det østlige Canada kæmper mod de værste oversvømmelser i et halvt århundrede, som har bragt Montreal og 125 andre nærliggende byer i undtagelsestilstand, og fået premierministeren Justin Trudeau til at udtale, “at frekvensen af ekstreme vejrfænomener accelererer, hvilket er en konsekvens af klimaforandringerne“, hvad gør Frankrig så et år efter de ekstraordinære oversvømmelser, der for alvor ramte Seinens bifloder og Loire i juni? Ikke ret meget.

Vurdering af oversvømmelserne i juni, 2016: et advarselsskud

En rapport, som blev offentliggjort i februar, 2017 af Miljøministeriet og indenrigsministeriet (1) fortæller, at prognosesystemer mht. oversvømmelse i større grad bør forbedres, at der er generel mangel på kommunale nødplaner, at man har gjort gjort opmærksom på grænserne for de grupper, der overvåger digerne i Loire og dens bifloder, og at den økonomiske støtte til de enheder, der er iværksat af staten, formentlig ikke rækker ret langt. Da der er tale om en officiel rapport, er der al mulig grund til at bekymre sig.

Oversvømmelserne mellem den 30. maj og 6. juni, 2016 kan være et varsel om en endnu større oversvømmelse, som vi slet ikke er parate til.

CAT NAT: Falsk skat, der undergraver vores risikokultur!

Frankrig er stolt af at have etableret et system, der yder solidarisk erstatning ved naturkatastrofer. Der er meget omsorgsfuldt, men den venlige erstatning fjerner fokus fra indsatsen til beskyttelse. Efter hver oversvømmelse, kommer racet mod “en naturkatastrofe.” (2)

Men blandt de 861 byer, der erklærede begivenheden i juni 2016 for en naturkatastrofe, havde mere end halvdelen ikke nogen plan for forebyggelse af oversvømmelser (IRPP), som har til formål at regulere arealanvendelsen i et oversvømmelsesområde. En afvigelse.

Selvom oversvømmelserne i juni 2016 var af moderat skala, kostede de 1,2 milliarder euro, og er den næstedyreste begivenhed, som man har registreret siden naturkatastrofen efter stormen Xynthia. Som et tegn på tiden, er hensættelserne til naturkatastrofer (se det nationale katastrofebudget 1982-2015) blevet ganget med tre i løbet af tredive år (1,6 milliarder i 2015).

Denne ordning vil eksplodere ved den næste store oversvømmelse, og det er med den gæld, at staten vil godtgøre de forsikrede. Det står sort på hvidt.

Gennem hundrede år, har landet undgået større oversvømmelser. Den sidste store oversvømmelse fra Seinen skete i 1910, men hvert år anslås til sandsynligheden til 1:100 for en oversvømmelse af denne type i Paris-området. OECD har vurderet de materielle omkostninger til 30 milliarder euro.

I Loire, er den forbandet korte hukommelse, når det gælder naturkatastrofer, endnu værre. Hundredtusindvis af borgere mener, at de er beskyttet af digerne, som er bygget i middelalderen. Også selvom de er brudt sammen mange gange frem til 1856, hvor den sidste større katastrofe indtraf.

De gamle kendte godt risikoen for naturkatastrofer. Men i dag, forværrer faktorer som overdreven urbanisering, nedbrydelse af økosystemer og overfladers uigennemtrængelighed konsekvenserne af de usædvanlige klimatiske forstyrrelser. For ikke at nævne de offentlige politikkers slaphed i forhold til bebyggelige områder.

Efter gradvist at have opdæmmet vores floder gennem århundreder og skabte store værker, der bremser strømmene, har vi nået grænsen for udnyttelsen af naturområderne.

Virker PAPI? Det aner man ikke…

Programmerne for forebyggende aktiviteter (PAPI) trådte i kraft i 2003, og er rettet mod at reducere konsekvenserne af oversvømmelser i områderne via en samlet tilgang til risiko, som støttes af et partnerskab mellem statslige enheder og lokale aktører. Formålet med disse store programmer: forebyggelse via hundredvis af undersøgelser og mere sofistikerede oversvømmelsesscenarier, som i fællesskab gør det lettere at forstå risiciene og beskytte det området, primært via strukturelle foranstaltninger til dynamisk opbremsning eller anordninger til beskyttelse mod vand, som har kostet flere hundrede millioner euro (3).

Når man læser om katastroferbe i de seneste årtier (Nimes, Vaison-la-Romaine, Gard, Corsica …) kan man med rimelighed tvivle på effektiviteten af disse investeringer, og disse delvist defekte beskyttelsessystemer.

Vejrvarsler, ‘Vigicrue’, videnskabelige prognoser, vi har før aldrig været så godt orienteret om forestående naturkatastrofer. Men når det gælder effektiv sikring og beskyttelse af mennesker og følsomme steder, har man stort set ikke planlagt noget som helst.

I en tid med overregulering, ser det ud til, at afventen og inerti fylder mere end handling og beskyttelse. Ja, klimaet ændrer sig, og det må man bare forberede sig på! Skader forårsaget af oversvømmelser behøver ikke være katastrofale, fordi det er muligt for at beskytte sig, forudsat at de statslige og lokale myndigheder er villige afsætte midlerne til det.

Når man nu ved, at hver fjerde franskmand og hvert tredje job potentielt kan udsættes for oversvømmelser, må vi lære at leve med dem og forsøge at mindske virkningerne af en sådan katastrofe.

Hvordan gør vi det? Ved at sørge for, at de mest følsomme aktiviteter ikke kan nås af oversvømmelser, beskytte vores ressourcer med mobile enheder til akut indsættelse og udvikle vådområderne i vores byer! Lad os holde op med at støbe vores bredder til med beton, skabe kunstige reservoirer med tvivlsom effektivitet til astronomiske priser på flere millioner euro. Passive beskyttelser, der ikke beskytter borgerne mod voldsomme oversvømmelser, der hvor de bor.

Vel vidende, at det vil tage årtier at rette fortidens fejl, er det så ikke tid til at tage springet mod resiliente tilpasninger og byggereglementer, der rent faktisk tager hensyn til risikoen for oversvømmelser?

Det er tid til, at de offentlige aktører holder op med at sende sorteper videre og i stedet klart definerer hver interessents rolle og ansvar, uden at glemme borgernes eget, de primære aktører i det civile samfund. Det haster med at handle, for at opnå en konkret beskyttelse.

La République garantit à tous la sécurité des personnes et des biens? Prouvons-le.

Garanterer staten sikkerheden for alle mennesker og materielle værdier? Lad os se det først!
(1) Rapport CGEDD n° 010743-01 et IGA n° 16080-R
(2) https://www.lesechos.fr/idees-debats/cercle/cercle-157774-les-couts-caches-du-regime-cat-nat-2004732.php
(3) http://www.georisques.gouv.fr/ma_maison_mes_risques/

Share This Story, Choose Your Platform!